Krop & Psykoterapi

I mit terapirum mødes du med nærvær, respekt og en helhedsorienteret tilgang, hvor både krop, psyke og sjæl inddrages i arbejdet med dig selv.

Kropsterapien handler om at skabe kontakt til de signaler og tilstande, din krop rummer – og ofte har båret på i stilhed gennem mange år. Gennem nænsom bevidstgørelse og forløsning af gamle mønstre og prægninger, åbner vi for nye måder at være til på – måder der støtter dig, i stedet for at begrænse dig.

Kropsterapien kan tage mange former – vi kan arbejde stående, siddende eller liggende på briks, alt afhængigt af hvad der passer til dig. Det kan indebære guidet bevægelse, åndedrætsøvelser eller energetisk arbejde, hvor formålet er at skabe flow i områder, hvor energien føles fastlåst eller stagneret.

I den individuelle samtale lytter vi sammen til, hvad der kalder på opmærksomhed og hvad der vil gavne din proces. Det hele foregår i dit tempo, og med respekt for din grænse.

Min tilgang er integrativ, hvilket betyder, at jeg kombinerer elementer fra både psykoterapi og kropsterapi. Jeg trækker på metoder som familieopstilling, eksternaliseringer (som fx tegneterapi), guidede visualiseringer og kropsligt arbejde. Alt sammen med det formål at skabe samklang og helhed i både dit indre og ydre liv.